Velkommen til det uofficielle DM i UPHILL

Velkommen til det officielle site for det uofficelle DM i UPHILL. Danmark er for fladt til et egentligt UPHILL DM. Derfor henlægges dysten til den klassiske betonbelagte stigning på Brocken i Harz. Her står kampen hvert forår om det uofficielle Danske Mesterskab i UPHILL. Mesteren vil samtidig kunne smykke sig af titlen som Brocken Champ.

Det uofficielle UPHILL DM afholdes så vidt muligt hvert år i bededagsferien. Ideen er at lade ansvaret for afvikling og opsamling af tider gå på skift mellem interesserede danske MTB-klubber. Konceptet er at holde det simpelt. Ingen sponsorer, ingen afmærkning af rute. Kun en starttid og notering af tider, som efterfølgende lægges ind på dette site. Tjek menuen for regler og koncept.

DM UPHILL 2006  er afholdt. Vi ses i Bededagsferien 2007.
Kommentarer til årets resultater mailes til brocken@falckhansen.dk
.
Ønsker din klub at stå få næste års arrangement mailes til
brocken@falckhansen.dk.

Kort om ruten

Starten går ved Scharfenstein. GPS koordinater: N51 49.805, E10 36.135. Målet er ved Brocken stenen.

Stigningen går fra 635 til 1141 m ad den gode gamle DDR beton vej. Altså en stigning på lige over 500 hm, der tilbagelægges over en distance på 4,1 km, hvilket giver en gennemsnits stigningsprocent tæt på ca 12.5% - hvilket får Alpe d'Huez til at ligne en tegneserie (8.5% i snit og max stigninger på 12%). Flere steder når Brocken stigningen op over 20% og maximum er 28%.